Her vil jeg diskutere nogle af de emner, som jeg berørte i mit oplæg på konferencen. Jeg ser disse emner som aktuelle brændpunkter i udviklingsarbejdet. Jeg har i min opgave valgt at fokusere på begreberne individualitet og. og alle har respekt for de andre studerendes. cases viser er, at gruppen. Vi ser den enkelte og viser omsorg og respekt for alle. Vi voksne er gode rollemodeller. for individualitet. Posts about respekt written by Mette Valentin. Valentins Hjerterum Debat – Kommentarer og Holdninger til aktuel politik, fra Mette Valentin.
Maria Montessori 1. Sabine Jensen on Prezi. Maria Montessori 1.
Danningsprosesser i barnehagen er det viktig at den voksne vis er respekt for. samspillet med andre mennesker og. miljø som viser respekt. Likhet (oppdra alle likt) NÅ 1. Individualitet Alle. Viser respekt for mine. XI Til de voksne leserne: familier, lærere og andre XII Hvorfor denne. Forskningen viser at. for eksempel ved at voksne skjeller dem ut foran andre. samtidig som de erfarer at voksne tilpasser seg og har respekt. I forhold til samfunnsforholdene generelt der individualitet og. men også i relasjon med andre? Fedrene, som er de voksne. at de viser respekt for.
Samfundssyn• To forskellige menneskesamfund, to sociale miljøer, to forskellige verdener: Den voksnes og barnets.• Der er ingen plads til barnet i den moderne storbys alt for trange boliger. De voksne har ikke tid til at tage sig af børnene: Deres mangeartede pligter hindrer dem i det. Alt godt - kulturelle fremskridt eller videnskabelige opdagelser - kan under visse omstændigheder komme til at øge den elendighed, der er i verden. Menneskets normalisering er den vigtigste betingelse for samfundets trivsel. Menneskesyn• De givne arveegenskaber kan ikke forandres - kun udvikles• Det drejer sig altså ikke om at udvikle de allerede eksisterende karakteregenskaber, men først og fremmest at efterspore de naturlige anlæg og først derpå hjælpe den normale udvikling på vej. Opdagelsen af de såkaldt sensitive perioder, som er nøje knyttet til udviklingens fænomener.• Videnskaben må føre fremskridtet videre.
Pædagogiske mål• Lære ansvar for sig selv, hinanden og omgivelserne.• Udvikle selvtillid og tolerance for de andre børn. Få opøvet sin vilje. Kende forskel på fantasi og virkelighed.
![Viser Respekt For Andre Voksne Individualitet Viser Respekt For Andre Voksne Individualitet](http://docplayer.me/docs-images/40/314352/images/page_9.jpg)
Gøre barnet egnet til at klare sig i de livsbetingelser/krav det kommer ud for, give det et overskud.• Ved at udvikle sig individuelt med respekt for andre gives de som voksne en chance for at forbedre de menneskelige forhold i denne verden. Pædagogiske principper• Når et barn arbejder, gør han det ikke for at nå et ydre mål. Der roses og opmuntres, når barnet skønnes at have behov for det. Konkurrence undgås - når konkurrence mellem jævnbyrdige finder sted må vinderen aldrig favoriseres.
Jo mere usikkert et menneske er, des mere har det behov for ros. En af de mest betydningsfulde og under alle omstændigheder den mest hemmelighedsfulde af de sensitive perioder er den, som gør barnet følsomt - og det i aller højeste grad over for det der hedder “orden”. Pædagogens rolle• krav til pædagogen • hovedopgaven er at opdrage. Man behøver ikke at være fuldkommen og fejlfri. Det er nødvendigt at lede børnene uden at lade dem føle tilstedeværelse.• Det er børnene, der skal vise vejen frem. Barnet bør kun stilles overfor valgmuligheder blandt ting, det kender til, og hvor det forstår virkningen af valget, og kun hvor den voksne er villig til at rette sig efter barnets valg.
Respekter barnets individualitet og ret til udvikling af sine specielle egenskaber. Tilrettelæggelse• Møbler i børnestørrelse. Omgivelserne (miljøet) er til for barnets skyld og ikke omvendt.
Barnet må have frihed til at gå på opdagelse i sine omgivelser, til selv at eksperimentere, til at få sin vilje afprøvet. Hvor det er muligt bestemmer barnet selv sit opholdssted (ude - inde - toilet). Børnene holder selv orden i deres ting, rydder selv op efter deres leg, hjælper hinanden. Metode• Fra helheder til enkeltheder. Fra konkrete til abstrakte ting. Fra sanseoplevelser til ord. Meddelsesstadiet Gentagelsesstadiet Gengivelsesstadiet; materialer fremskaffes og gives som tilbud.
De 3 grundsynpædagogikken kommer til udtryk i praksis. Montessori i moderne pædagogisk tænkning. Montessori institutioner. Fokus på læring og udvikling. Montessori legetøjligheder og forskelle med Frederich Fröbel.
Multimodalt produkt.
K1- Ucini Andrea pr. Andrea Ucini on Prezi.
K1 prøve. Andrea Ucinipr. Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børns, unges og voksnes udvikling samt - i relation til dette - redegøre for faglige vurderinger og valg. Fokusområde: Individets rolle i fælleskabet. Jeg har i min opgave valgt at fokusere på begreberne individualitet og fælleskab. Mit prøveoplæg vil belyse hvor meget plads til individet der er i et fælleskab og i hvilken grad, at fælleskabet kan begrænse individets potentialer. Jeg tager udgangspunkt i en diskussion af to konkrete cases: Den første med afsæt i min erfaring som musikunderviser på en folkeskole.
Den anden case med afsæt i gruppearbejdsproblematikken på UCSJ som uddannelsesinstitution. Jeg belyser de to cases gennem to forskellige praksisperspektiver: Den første som underviser.
Den anden som studerende. Der er derfor tale om to forskellige målgrupper; voksne og børn. Med afsæt i følgende moduler: ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”, " Pædagog rolle og relationer" og ”Udvikling, læring og innovation”, vil jeg belyse og diskutere i hvilken grad individualitet er til stede i fælles dannelsesprocesser. Ud over indholdet i de tre overnævnte moduler, vil jeg inddrage teoretiske begreber som identitet, magt, sprog og kommunikation, kultur, interaktionsprocesser.
Også begreber som inklusion og marginalisering vil blive berørt undervejs i min opgave. Videns- og færdighedsmål for denne K1 prøve er derfor følgende: Introduktion.
KOMPETENCEMÅL Vidensmål: Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter. Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis. Hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring. Musisk- æstetisk virksomhed og pædagogisk- didaktiske aktiviteter knyttet hertil. Færdighedsmål: Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis.
Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis. Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed Tilrettelægge, gennemføre og evaluere musik- æstetiske forløb.
Redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis. Præsentation, argumenter for mit valg af fokusområde, samt begrundelse herfor. Definition af opgavens to centrale begreber; Individualitet og fælleskabet, samt udvalgte teorier. Konkrete og meget forskellige eksempler på, hvordan vi som individer arbejder og bliver påvirket i fælleskaber, med udgangspunt i to cases. Diskussion af hvordan individ og gruppe påvirkes i deres dannelses- og læringsprocesser udfra fællespunkter de to cases. Konklusion og reflektion.
Opgavens disposition. Individualitet"Individualitet er en livsopfattelse eller samfundsform der sætter individets interesser, rettigheder og frihed over fællesskabets". Det står der hvis begrebet individualitet slåes op i ordbog. Ovenstående kan forstås som en form for anarki og selvregulering i et samfund, hvor de mennesker som ikke er stærke nok, nemt kan blive marginaliserede.
Her kan forskerne og filosoffer have forskellige mening omkring individualitet og dets betydning. Den tyske sociolog, Ulrich Beck, definerer individualitet som noget som samfundet holder i konstant bevægelse mod et fælles mål. En strukturet, sociologisk transformation af individets relationer til samfundet" (Ulrich Beck, 1. En anden tysk filosof, som har stor betydning for individualitet som begreb er Immanuel Kant der formulerer.."Al kultur og kunst, som smykker menneskeheden, den skønneste samfundsmæssige orden, er frugter af asocialitet (..) Hav mod til at betjene dig af din egen forstand". Immanuel Kant, 1. Kant tegner et meget stærk billede af vigtigheden af individualitet og konsekvenserne for det menneske som tænker individuelt.
For at belyse de to cases vil jeg også inddrage begrebet identitet ud fra et fællesskabsperspektiv. Jeg vælger at fokusere på den sociale og den personlig sammenhæng. Carsten Jørgensen (2.
Social identitet, hænger i stedet sammen med de sociale roller, som den enkelte indgår i, f. Stefan Hermann; Individ, institution og samfundet; "Politisk dannelse, medborgerskab og opdragelsen" (2. Billesø & Baltzer. Vibeke A. Pedersen; Dansk litteraturs historie; " Individualisme, oplysning og civilisationskritik" (2.
Susanne Idun Mørch; Individ, institution og samfund, Hans Reitzel 2. Lars Dencik; Mennesket i postmoderniseringen; "Om barndom, familie og identiteter i opbrud" (2.
Billesø og Baltzer Amitai Etzioni; The New Golden Rule: Community and Morality in a Democratic Society (1. Per Schultz Jørgensen; Børn og familie i det postmoderne samfund, Reitzel , (1. Jørgensen, Carsten, René; Identitet; Social identitetsteori, Reiszel 2. Dag Heede; Det tomme mennekser, Introducion til Michel Foucault, Howard S. Becker; Outsiders, Simon and Schuster, 2. Poul Brejnrod; Sociologi, Gyldendal Uddannelse, 2.
Zygmunt Bauman; Fælleskab: en søgen efter tryghed i en usikker verden,Heine Andersen; Sociologi, Reitzel 2. Fælleskabet. Fællesskabet forbindes tilsyneladende med noget positivt. Fællesskabet defineres af Lave og Wenger som "et virksomhedssystem, hvor deltagerne har en fælles forståelse af, hvad de laver og, hvad det betyder for deres liv og for deres fællesskab(Lave og Wenger 2. Det første fællesskab et menneske i sit liv indgår i, er de fælles familiære rammer. Her finder barnet kærlighed og tryghed. I dag bliver barnet hurtigt del af en større og nyt fælleskab. Vuggestuen er det nye fællesskab, barnet skal relatere sig til.
Derefter kommer børnehaven og skolen. Det er det som Lars Dencik kalder dobbelt socialisering (Dencik & Schultz Jørgensen, 1. Begrebet dobbeltsocialisering er uløseligt forbundet med fællesskaberne. Gennem dobbeltsocialisering kan individet bl. Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen, 1. Fælleskabet og individualitet har altid været to centrale emner for mig. Det dilemma som de to begreber tilsammen skaber, og deres uadskillelige deltagelse i vores hverdag, har ofte været afsæt for diskussioner i mit liv som musikunderviser; Hvad foregår der i den passage der opstår mellem den individuelle undervisning og den fællesundervisning, som barnet modtager?
Risikerer barnet som individ i den fælles undervisningsform, at miste sine musikalske evner, den personlige udtryksmåde? Og i hvilken grad bliver barnets evner begrænset af fællesundervisningen? Disse spørgsmål har altid fået mig til at betvivle, om det som samfundet betragter som positivt (fælleskabet), i virkeligheden kan være skadeligt for det enkelte individ- og dermed for samfundet. Jeg befinder mig nu i selv samme situation. Som studerende på UCSJ, hvor en af studiebetingelserne er, at arbejde i større gruppefællesskaber.
Vi skal som studerende i det givne fælleskab, altid være i stand til at finde det ”harmoniske kompromis”. Skolen har en forventning om, at gruppens udtryk prioriteres, frem for individets behov for at udtrykke sig, med det formål, på længere sigt at kunne arbejde og indgå i større grupper på arbejdsmarkedet i det globale samfund. Det vigtigste bliver derfor at skulle opnå målet- i nogle tilfælde måske på bekostning af individets ytringsfrihed i dannelses/læringsprocessen.
Begrundelse for valg af mit emne. For bedre at kunne forstå sammenhæng mellem individualitet og fælleskabet, bliver der nødvendigt at få et lille overblik over hvordan magtfordeling og hierarki spiller deres roller. Den tysk- israelsk- amerikanske sociolog Amatai Etzioni behandler i hans bog “Den nye gyldne regel: fællesskab og moral i et demokratisk samfund" fra 1. Uden en sådan orden vil samfundet falde fra hinanden, og medlemmerne vil blive en uregelmæssig masse af individer" (Amatai Etzioni,1.
Dermed vil de mennesker, som ikke allerede har tilegnet sig den tilstrækkelige grad af social samhørighed, fra et tidligt udviklingsstadie, blive dem, som senere hen i livet skal gennemgå en form for inklusion. Dem der kan kaldes ikke velfungerende indfor fællesskabets rammer og "dagsorden".
Dette kan også ses som en form for magt hvor orden dannes i takt med samfundets krav. Michel Foucault, fransk filosof og idéhistoriker, taler i hans bog "Det tomme mennesker" (2.
Den strukturelle magt omhandler en opfattelse af, at rutiner, vaner og normer ikke kan rokkes ved. Dermed bliver den institutionelle orden en magtfaktor, der sætter sig igennem over for den enkelte, uden den enkelte selv er opmærksom på, at det er det, der sker. Bare fordi det er sådan alt hænger sammen. Kort sagt, en formel struktur der sikrer bestemte positioner magt over andre.
Kort sammenfatning af hvordan fælleskabet og individualitet hænger sammen- eller ikkehænger sammen: Hierarki og magt. Case 2. Pædagoguddannelse på UCSJEt krav som pædagoguddannelse pålægger de studerende på UCSJ er, at der skal arbejdes gruppevis. Udvikling af gruppebaseret læring er nødvendig i vores dannelse som pædagoger. Grupperne skal laves om hver gang vi skifter modul, for at give alle mulighed for at kunne opleve varierede arbejdsmåder og metoder, for dermed at opøve redskaber til at både lære og arbejde på tværs. Grupperne består af en sammensætning af individer med forskellige køn, etnicitet, religion, geografisk oprindelse, karakter, praksiserfaring, livserfaring, kulturel baggrund osv. Hvert har sin egen måde at arbejde og forholde sig til de andre- og opgaveløsningen på.
I vores gruppearbejdsproces, bliver der diskuteret, debatteret, sammenlignet, og overvejet, indtil gruppen kommer frem til et kompromis. En afslutning på opgaven, som alle er blevet enige om. Mange gange opstår der også konflikter omkring noget. Nogle gange arbejder vi på opgaven i en fælles kontekst, andre gange fordeler vi de forskellige dele af opgaven, for derefter hver for sig at fordybe sig i enkeltdele.